Mesterværker fra Mørket

Mesterværker fra Mørket dykker værterne Kim Martin Sørensen og Damla Erdölek ned i de værker, der har sat deres aftryk, både på os som seere og på hele film- og seriehistorien. Undervejs folder de lagene ud: de ser på, hvordan titlerne er blevet til, hvad de gør helt særligt, og hvorfor netop disse fortællinger bliver stående som mesterværker. De reflekterer over stemninger, karakterer og scener, vi aldrig glemmer, og de spørger sig selv – hvorfor kan vi ikke slippe dem?

De søger ind til kernen af det, der gør The Conjuring, Se7en, True Detective, Silence of the Lambs og mange andre mørke mesterværker til fortællinger, man vender tilbage til igen og igen.Her udforskes de mørke mesterværker, der bliver hos dig længe efter rulleteksterne.

Lyt med, du tør godt.

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App

Episodes

The Conjuring-universet

Monday Sep 01, 2025

Monday Sep 01, 2025

I allerførste afsnit af Mesterværker fra Mørket lærer du dine værter, Kim Martin Sørensen og Damla Erdölek, at kende. De fortæller, hvorfor de er draget af de mørke fortællinger i både film- og serieformat, og hvorfor de brænder for at dele den glæde med dig. Herefter kaster de sig over et snart afsluttet kapitel i gysets verden: The Conjuring-universet. Sammen dykker de ned i James Wans mesterværker The Conjuring (2013) og The Conjuring 2 (2016) og undersøger, hvorfor netop de to film står så stærkt. De tager også franchisen under lup med både Annabelle- og The Nun-filmene – hvornår fungerer de, og hvornår falder de igennem? Til sidst vender de The Conjuring 3 (2021), instrueret af Michael Chaves, som begge mener ikke når de to første mesterværker til sokkeholderne. Alligevel prøver de at bevare optimismen og håber, at Chaves kan afslutte kapitlet værdigt med den aktuelle The Conjuring: Last Rites.

PodRadio

Version: 20241125